AFKALKNING OG RENGØRING AF DIN KAFFE- OG ESPRESSOMASKINE
Er din kaffe- eller espressomaskine tilstoppet, og smager kaffen ikke som den plejer, kan det være på tid at starte en grundig rengøring og afkalkning. En tilstoppet kaffemaskine giver kaffe der smager dårligt og med regelmæssig afkalkning opnår du ikke blot den bedste smag, men din maskine kommer også til at tjene dig i længere tid – Det er godt for både pengepungen og miljøet, ikke at skulle skifte hele maskinen ud.
Herunder finder du vores store udvalg af produkter til rengøring og afkalkning af espresso- og kaffemaskiner.
Kan du ikke finde hvad du leder efter?
Hos Repart kan vi skaffe næsten alt indenfor reservedele til hårde hvidevarer. Hvis du ikke finder det du skal bruge på vores shop, så ring endelig til os, så vi sammen kan finde frem til den rigtige reservedel.
- 86250211
- salg@repart.dk
TILKALKET KAFFEMASKINE
Det er uhyre vigtigt at du husker at afkalke din kaffe og espressomaskine ofte, det både forlænger levetiden på maskinen, men er også med til at give dig den absolut bedste smag ud af både vand og bønner. Derudover har det også den fordel, at du kan brygge kaffen hurtigere og spare på energien, eftersom varmelegemet ikke skal arbejde lige så hårdt.
Hvor ofte det er nødvendigt at afkalke din kaffemaskine afhænger meget af hvor hårdt vandet er der hvor du bor, og naturligvis hvor ofte du benytter din maskine. Som tommelfingerregel anbefaler vi en grundig afkalkning hver 14. dag, medmindre vandet er meget hårdt og kalkholdigt. Drikker du rigtig meget kaffe, kan du skrive dig bag øret, at du bør afkalke efter ca. 40 brygninger. Som minimum bør du sørge for at din maskine bliver afkalket mindst hver 3. måned.
Kalken i maskinen opstår ved at kalken sætter sig som aflejringer rundt om i maskinen, og det er netop disse aflejringer der blokerer maskinen og dens funktionalitet.
Der findes mange husmoderråd og tommelfingerregel når det kommer til hvordan du bør afkalke din maskine, for at passe bedst muligt på den, vi har herunder samlet vores bud på den bedste praksis omkring afkalkning, baseret på producenternes anbefaling af hvordan du bedst vedligeholder din espresso- og kaffemaskine, men det er altid en god idé at kigge din brugsanvisning igennem, for at se om du skal være opmærksom på noget specifikt, der er gældende for netop din maskine.
AFKALKNING AF KAFFE OG ESPRESSOMASKINE VED BRUG AF AFKALKER
Mange kender den klassiske afkalkningsmetode hvor der bruges en blanding af eddike og vand, det er dog ikke en metode vi hos Repart vil anbefale, da det kan have en negativ indvirkning på varmelegemet. I stedet anbefaler vi, ligesom producenterne, at bruge et decideret afkalkningsmiddel, der er specielt beregnet til kaffemaskiner, fremfor et universalmiddel som eddike.
Den populære flydende afkalker fra Bosch/Siemens er et godt valg, da den er utrolig nem at anvende, og fjerner skånsomt kalkaflejringerne i maskinen – Desuden er den meget kraftigere end almindelig husholdningseddike, og skaber ikke en grim lugt i dit hjem. Du blander blot afkalkningsmidlet efter forholdet der passer til din maskine og vandets hårdhed. Derpå kører du maskinens automatiske afkalkningsprogram igennem, eller alternativt lader maskinen køre hele vandbeholderen igennem, hvorefter den flydende afkalker har gjort sit job. Har din espresso eller kaffemaskine ikke et automatisk afkalkningsprogram, anbefales det at du kører mindst en hel beholder vand igennem maskineriet efter du har renset med afkalkeren, for at få alle rester af afkalkeren med, og få den bedst mulige kaffesmag.
UDSÆT AFKALKNINGEN AF DIN ESPRESSOMASKINE MED ET VANDFILTER
Mange vælger i dag at udstyre deres espressomaskine med et vandfilter, for ikke bare at få den bedst mulige kaffesmag frem, men også for at udsætte den tid der går mellem afkalkningerne. De fleste maskiner har bestemte typer af filtre der passer til, eks. som dette vandfilter til Braun maskiner, det er utrolig let at installere i maskinen, og sikrer at du får mest muligt ud af din maskine, og samtidig forlænger leveriden betragteligt, da kalken ikke når at sætte sig lige så hurtigt, og dermed ikke skal opløses på samme hårde måde.
– Det anbefales stadig at køre en regelmæssig afkalkning med flydende afkalker, det er dog ikke nødvendigt at gøre det lige så ofte med vandfilteret monteret, og dermed sparer kan du spare et par afkalkninger om året, og naturligvis nå den bedste smag af din kaffe, ved hver eneste brygning.
KOMPLET RENGØRING AF DIN KAFFEMASKINE MED EN PLEJEPAKKE
Med en Siemens plejepakke til espressomaskiner får du alt du skal bruge for at vedligeholde din Siemens espressomaskine. Pakken anbefales til alle Siemens, Bosch og Gaggenau espressomaskiner, og giver dig det bedste udgangspunkt til vedligeholdelse af din maskine. Pakken indeholde både afkalker og rengøringsmiddel, så du kan rense din maskine for kalk, fedt og mælkerester, og hjælper til at forlænge din maskines levetid betragteligt ved regelmæssig brug. Indholdet af pakken er let at gå til, og der medfølger instruktion til hvordan du bruger rengøringsmiddel og afkalker, hvormed du opnår det bedst mulige resultat af rengøringen. Vælger du at kombinere plejepakken med et vandfilter til din espressomaskine, giver du din maskine de bedste vilkår for at tjene dig længst muligt, så du undgår dyre reparationer eller at skulle investere i en ny maskine hvert andet eller tredje år.