Filtrerer efter varekategorier
Emhætte
Komfur/Ovn/Kog
Køl/Frys
Opvasker
Småapparater
Støvsuger
Tørretumbler
Tilbehør/Plejemidler
Vaskemaskine

Mere end 6.000 produkter

Over 400 mærker

3-klik produkt finder

Vi er klar til at hjælpe: 86250211

AFLØBSSLANGE TIL VASKEMASKINER & OPVASKEMASKINER

Afløbsslangen er gemt godt væk under din vaskemaskine eller opvaskemaskine. Derfor glemmer vi nemt at tjekke den for skader og lækage. Men faktisk kan en ødelagt afløbsslange resultere i, din opvasker ikke vasker rent, eller at den lækker vand, hver gang du starter en vask. Vi råder dig derfor til at give dine hvidevarer et hurtigt eftersyn regelmæssigt, så du for eksempel undgår gulvskader på grund af lækage eller hårdhed i din afløbsslange.

Kan du ikke finde hvad du leder efter?

Hos Repart kan vi skaffe næsten alt indenfor reservedele til hårde hvidevarer. Hvis du ikke finder det du skal bruge på vores shop, så ring endelig til os, så vi sammen kan finde frem til den rigtige reservedel.

AFLØBSSLANGER TIL VASKE- OG OPVASKEMASKINER

En afløbsslange til vaskemaskine og opvaskemaskine bruges til at dræne vaskevandet til et afløb uden at spilde vand eller skabe oversvømmelse. Derfor er det utrolig vigtigt, at din afløbsslange er i god stand, så den kan føre vandet fra din vaskemaskine og opvaskemaskine ud i afløbet uden du skal skænke det en tanke.

FLEKSIBILITET ER ALTAFGØRENDE

En afløbsslange til vaskemaskine eller opvaskemaskine er fremstillet af gummi eller plastik, der typisk tåler kogevask på 90 grader uden at tage skade. Materialet er fleksibelt og kan strækkes og vendes, så den nemt kan monteres uanset hvor afløbet sidder i forhold til din vaskemaskine. Vores Flex afløbsslange kan for eksempel strække sig helt fra 120 til 400 cm.

Hvis det elastiske gummimateriale med tiden bliver hårdt, mister afløbsslangen sin fleksibilitet. Og en fleksibel afløbsslange er altså vigtig for at madresterne kan skyldes gennem slangen og ikke sætter sig fast undervejs.

Hvis din opvaskemaskine pludselig ikke vasker rent mere, er en af de mange mulige årsager en tilstoppet slange. Vi foreslår, du først tjekker din spulearm og vandfilter for tilstopning, da disse reservedele er lettest at tilgå. Hvis bestik og tallerkener stadig kommer ud med smuds på, skyldes problemet sandsynligvis en tilstoppet afløbsslange.

SÅDAN RENSER DU EN TILSTOPPET AFLØBSSLANGE

Sørg altid for at afbryde strømmen, inden du går i gang med en reparation af din opvaskemaskine. Det nemmeste er at trække stikkontakten ud, men du kan også fjerne afbryderen i afbryderpanelet, hvis stikket er gemt langt væk.

For at få adgang til afløbsslangen til din opvaskemaskine, skal du fjerne panelet under dørlågen. Afløbsslangen er monteret på pumpen under den nedre spulearm. Inden du løsner afløbsslangen i din opvasker, lægger du et håndklæde eller en balje foran opvaskeren for at undgå vand på gulvet.

Spul nu slangen med vand for at løsne eventuelt skidt. Har du en haveslange, kan du med fordel bruge den med fuldt tryk på. Tjek din afløbsslange for ridser, nu du alligevel står med den i hånden. Har du eksempelvis oplevet at et glas er sprunget, kan glasskårne nemt have ødelagt slangen.

Fastmonter slangen igen og kør en tom opvask – så burde du få rent service igen. For det mest optimale resultat bør du gentage arbejdet med recirkuleringsslangen.

VÆLG DEN RIGTIGE TYPE SLANGE

Vi har både kraftige ekstra lange afløbsslanger til industrimaskiner og korte afløbsslanger til dit hjem. Du kan også finde en afløbsslange til vaskemaskine med indbygget Aquastop, så du sikrer dig mod overløb. Vær opmærksom på, at der er forskel på, om afløbsslangernes studs er i vinkel eller korte og lige. Når du køber afløbsslange til vaskemaskine eller opvaskemaskine, bør du derfor altid læse manualen på din maskine, så du er sikker på, du at vælger den rigtige størrelse.

Du kan trygt købe dine opvaskemaskine reservedele hos Repart. Vi har mere end 30 års erfaring, hvilket gør os til nogle af de ældste i branchen. Vi sender til hele landet med PostDanmark, og køber du flere varer af gangen, betaler du stadig en fast lav pris på 39 kr. i forsendelse.

Scroll to Top