Hvis du er på udkig efter en ny hylde til dit Gorenje køleskab, så er du langt fra den eneste. Og heldigvis er du også havnet det helt rigtige sted. Hos Repart ved vi, hvor irriterende det er, hvis din glashylde er revnet eller hvis listen er er knækket. Og derfor sidder vi klar til at hjælpe dig – uanset om du vælger at ringe, skrive eller komme ud i butikken, hvor vi er lagerførende på en masse forskellige glashylder og front- og bagkantlister.
En masse forskellige varianter
Der findes næsten lige så mange hylder til Gorenje køleskabe, som der findes forskellige køleskabe. Det betyder med andre ord, at der er rigtig mange forskellige varianter. Nok kan de, hvad udseendet angår, være meget ens – men derfor passer de ikke nødvendigvis i dit køleskab. Derfor kan du ikke altid købe den billigste glashylde – det handler om at finde den, som passer i dit køleskab.
Hos Repart har vi adgang til systemerne hos Gorenje. Derigennem kan vi slå dit køleskab op og se, præcis hvilke dele der sidder i produktet. På den måde kan vi hurtigt og effektivt hjælpe dig med at finde prisen på glashylden til dit køleskab. Det eneste vi skal bruge fra dig er informationerne fra mærkepladen og placeringen af glashylden i køleskabet – for de kan være forskellige, alt efter om den sidder over grøntskuffen eller længere oppe i køleskabet.
Find hylder til dit Gorenje køleskab på webshoppen
Vi forsøger hele tiden at have så mange hylder oprettet på webshoppen som muligt samtidig med, at vi holder den så nem og overskuelig som muligt. For vores ambition er, at gøre det nemt for dig, at finde dit produkt online. Men hvad hjælper det at du kan finde varen på nettet, hvis der er flere dages leveringstid? Ikke meget. Derfor har vi valgt, altid, at have de hylder og lister, som vi sælger mest af oftest, på lager. Resten kan vi skaffe fra vores mange fjernlagre med ned til én dags leveringstid.
Glashylder – med eller uden front- og bagkantlister?
Når du er på jagt efter din nye glashylde, så skal du gøre op med dig selv, hvorvidt du også ønsker front- og bagkantlisterne. I de fleste tilfælde skal de købes hver for sig, så du har mulighed for at genbruge dem, som du har i forvejen. Der er også mulighed for at købe listerne uden at købe glashylden. Sagt på godt dansk, så er der frit slag på alle hylder i forhold til, hvilken del af hylden du ønsker at bestille.
Glashylde over grøntskuffen
I de fleste tilfælde er den glashylde, der er placeret over grøntskuffen forskellig fra de andre hylder i køleskabet. Det er derfor væsentligt, hvilken glashylde du er på jagt efter; uanset om du vælger at finde den selv på webshoppen eller kontakter os. Hvis du vælger at komme forbi butikken er du altid velkommen til at ringe i forvejen, så vi kan undersøge, om vi har den vare du skal bruge på lager. Det er selvfølgelig helt gratis og uforpligtende.