Når du skal bruge en reservedel til din ovn eller dit komfur vil vi altid spørge efter mærkepladen som indeholder modeloplysninger og produkt/serienummer på dit produkt.
Når vi har de oplysninger, kan vi, til de fleste produkter, finde en tegning med reservedele og tilhørende liste med reservedels numre. Derfor er det af absolut stor vigtighed at numrene vi får er aflæst på det produkt som delene skal bruges på. En brugsvejledning kan give forkerte oplysninger.
På din indbygningsovn kan mærkepladen være placeret forskellige steder afhængig af fabrikat og alder.
Du finder oftest mærkepladen i kanten på ovnen langs venstre eller højre side. Den kan også være placeret nede i bunden på kanten af ovnen, mellem hængslerne eller oppe under panelet. I sjældne tilfælde står den ind på siden af kabinettet så ovnen skal trækkes en smule ud for at kunne aflæse det.
Et godt råd er at tage et billede af mærkepladen med din mobil. Så kan du enten sende billedet videre til os eller sidde i ro og mag og aflæse numrene når du får brug for det.
1) Under panelet i toppen
2) På kanten af kabinettet hvor lågen lukker ind. Synligt når døren er åben, højre eller venstre side
3) På siden af komfuret
4) Magasinskuffen eller inde bag skuffen på indvendige side af kabinettet. *For komfurer med skuffe under ovnen.